Regler ved udstilling eller andre arrangementer:
Bestyrelsen sørger for aftaler om lån af lokaliteter, som tilbydes medlemmerne.
Afviklingen skal ske i FARVEGLADERNE’s navn og regi.
Stående bestemmelser for brug af Kirkehavegård skal altid følges.
(Benyttelse af KIRKEHAVEGÅRD, Kirkehaven 16-18, 3450 Allerød, tlf. 4814 3500, Halinspektør Gert Lillegaard.)
Der stiles mod udstillinger med 3 - 4 malende kunstnere, ( til væggene ) 1 - 2 kunstnere til gulvet (f.eks. keramik eller glas ) og meget gerne musikalsk underholdning.
Kirkehavegårds inspektør skal have at vide, hvem der er gruppens ”tovholder” og tlf. nr. på denne.
Det er en rigtig god ide at have en ”vagtliste” hos alle aktuelle brugere, men i det mindste skal tovholderen have en sådan.
Efter behov finder brugerne selv, evt. blandt medlemmerne, assistance til ”at gå til hånde”.
Jfr. vedtægterne kan flere kunstarter afvikles samtidigt. Det vil sige, at medlemmer kan bruge lokalerne til arrangementer (teater, kabaret osv. ) i en udstillingsperiode efter samråd med bestyrelsen. Afviklingen aftales af de involverede parter, herunder flytning af evt. montrer, podier osv.
Ved sådanne fælles arrangementer aftales det praktiske vedr. indkøb og pasning af baren mm. af de involverede parter.
For at opnå ensartethed fra arrangement til arrangement, hjælper bestyrelsen med prissætning vedr. salg fra baren (OBS: Ved ”åbne” arrangementer skal der søges spiritusbevilling ved salg af spiritus, i modsætning til ”lukkede” arrangementer, hvor dette ikke er nødvendigt).
Brugerne er ansvarlige for markedsføring, opstilling, afvikling og efterfølgende oprydning. Der skal annonceres i Allerød Nyt, og det giver også mulighed for presseomtale i denne, evt. indsendt af jer selv. Udgiften til annoncen i Allerød Nyt deles af alle udstillere. Vedrørende annoncering ved fællesarrangementer aftales dette individuelt. Annoncen skal være mindst ”3 x 50” med logo og tofarvet. Hvis man gerne vil have en større annonce, skal dette meddeles til kassereren. Vi får 20% rabat hos Allerød Nyt, når regningen stiles til Farvegladerne. Pengene betales af udstillerne til kassereren. Der er halv pris på annoncen i weekend-udgaven af Allerød Nyt i forhold til udgaven midt på ugen, men ingen rabat.
Vedr. evt. annoncering og/eller presseomtale andre steder er udstillerne selv ansvarlige for dette.
Direkte salg af kunst kan ikke foregå fra udstillingen, men effekter kan reserveres af evt. købere. Ønsker man effekter med på Kirkehavegaard kun i direkte salgsøjemed må disse effekter udstilles et andet sted uden for udstillingsområdet, så de ikke ”medregnes” til udstillingen.
Der er ikke tegnet forsikring for udstillede genstande, som altså er udstillet på udstillerens eget ansvar.
Udstillere sørger for:
At arrangere selve udstillingen, dvs. aftaler om , hvem der udstiller på hvilken væg o.s.v.
( hvis der ikke kan blive enighed herom , træder bestyrelsen til ved henvendelse),
hvornår man mødes og hænger op,
hvornår der skal være fernisering,
at oplyse webmasteren om udstillings- og ferniseringsdato og tidspunkt,
at sende e-mail rundt til Farvegladerne eller til formanden, som så vil sørge for dette,
hvem , der skal passe udstillingen, ( evt. inklusiv bar ),
hvem, der skriver pressemeddelelsen,
hvad der skal stå i annoncen,
at lave indbydelser til egne venner og bekendte (for at få så mange besøgende som muligt),
hvem der skal lave plakater (hvis det skønnes) og hænge dem op i byen,
at sørge for, at Farvegladernes logo står på alt PR-materiale,
at arrangere evt. musikalsk underholdning. (Der er en hel del musikere blandt medlemmerne). Musikerne er normalt fritaget for annonceudgiften, eventuelle udgifter til Koda/Gramex1 afholdes af udstillerne,
at registrere antal besøgende på udstillingen pr. dag og evt. salg (ikke priser men hvor mange effekter),
at overholde de tider som vi har fået fra Kirkehavegaard og rydde op efter udstillingen
(afleveres som modtaget).
Ved skuespil, kabaret, koncerter og lignende skal arrangører melde status til foreningen 3 uger før forestilling. Derefter skal der holdes et "formøde" med de involverede parter og bestyrelsen, som vil være behjælpelig med PR, salg af billetter og andet praktisk.
Ønskes der sceneopsætning, lys og lyd, aftales dette med bestyrelsen.
Ved fernisering: Hvis brugerne forærer drikkevarer m.v. til de besøgende, købes og betales varerne af brugerne selv.
Ved almindelige arrangementer: Hvis brugere eller medlemmer af bestyrelsen forærer drikkevarer m.v. til de besøgende, betaler – de der giver – evt. den fastsatte pris ved salg fra baren.
Bestyrelsen sørger for:
At reservere lokaler og fordele perioderne til medlemmerne,
evt. at hente nøgle til Kirkehavegaard hvis ikke andet er aftalt (Susanne Kongstad). Ved andre udstillingslokaler aftales det individuelt pr. gang,
at udpege en tovholder blandt de involverede til at koordinere og tage vare på de forskellige ting, som udstillerne skal sørge for bliver gjort,
at aftale/oplyse det praktiske med de kommende udstillere,
at indkassere penge til annoncering og betale dem til Allerød Nyt (kassereren),
at hjælpe med pressemeddelelsen hvis det er nødvendigt. Hvis brugerne selv laver pressemeddelelse skal den godkendes af formanden,
at prissætte evt. salg fra baren,
evt. at afregne med Kirkehavegaard,
at baren bliver passet hvis det er et arrangement som bestyrelsen har ansvaret for,
at bestille lys og lyd i samråd med brugerne når det ønskes anvendt.
Hvem skal I henvende jer til?
Udstillinger/ teater, musikarrangementer og lignende: Formanden som uddelegerer opgaverne.
Indmelding, kontingent og regnskab: Kassereren
Nøgle til Kirkehavegaard: Kirkehaven 16-18, 3450 Allerød, tlf. 4814 3500 Halinspektør Gert Lillegaard, evt. kan Susanne Kongstad, tlf.: 48177574, e-mail: susanne@artkongstad.dk være behjælpelig.
Webmaster: Lisbeth Skovgaard, tlf.: 48174092, e-mail: lis-mus@mail.dk.
Farvegladernes inventarliste
2 høje podier, 2 mellem podier, 2 lave podier, ophæng til malerier (plastsnore, beslag m.v.), 2 farvegladevimpler (der mangler 1 ?), 2 små flagstænger m. flag, 1 lille pavillion.
Inventaret er opmagasineret i et lokale på Hvidesten som kan anvises ved henvendelse til bestyrelsen.
Der er også opmagasineret andet, som er til låns for Farvegladerne, men ejes af andre.
1) Når der spilles musik ved åbne arrangementer enten levende -, fra CD eller radio eller lignende, kræver Koda/Gramex at der betales afgift for dette.
2) Hvis indbydelsen sendes pr. e-mail til farvegladerne@get2net.dk vil vi prøve at få den sendt ud til de Farveglademedlemmer, som er på maillisten.
